Kodefærdighederne, der kan sikre dig en ansættelse i 2015

Uanset om du ansætter en programmør eller selv lærer at kode, vil det give dig værdifuld viden om, hvor du skal lægge dine anstrengelser, hvis du ved, hvilke sprog der er de mest populære, og ved, hvilke færdigheder der er mest efterspurgt.

I dag får de studerende at vide, at vejen til en succesrig og lukrativ karriere går via at lære et programmeringssprog. Problemerne starter, når man skal vælge et sprog. Der er så mange, og de er ikke alle lige med hensyn til at finde jobs – eller for arbejdsgiverne, at finde medarbejdere.

Popularitet

Meget populære sprog er typisk mere alsidige end mindre populære nicheprægede sprog, og hvis man baserer et projekt på et populært sprog, vil det være lettere at finde nye medarbejdere.

I en verden, som bliver mere og mere styret af skyen og af apps, burde det ikke komme som en overraskelse, at en VisionMobile European App Economy 2015-rapport viser, at Java er det mest populære programmeringssprog i Europa efter HTML5, der er et kodesprog til internettet. En analyse af GitHub-kodearkivtjenesten udført af det amerikanske analyseselskab RedMonk viser, at dette ikke er en lokal tendens: Java er globalt set helt i toppen, hvilket også er tilfældet for JavaScript, et dynamisk sprog, der måske ligner af navn, men som ellers ikke er relateret hertil.

Dem, der leder efter et programmeringsjob, vil sandsynligvis komme igennem en form for test, og her viser en analyse udført af CodeEval, at Python – som er et populært sprog inden for uddannelse – er langt det mest populære inden for denne kontekst.

Mobil


Din viden om, hvad der er det mest populære sprog, skal dog modereres af en forståelse af, hvad der er det mest egnede til en given opgave, særligt ved ansættelse af folk. Mange virksomheder går i retning af udvikling af mobil-apps, og et nyt billede er ved at vise sig: Vision Mobile rapporterer, at populariteten af Apples iOS-platform har resulteret i 180.000 iOS-relaterede jobs bare i Storbritannien, og de kræver en hel anden sprogprofil.

Mens JavaScript hersker enerådigt over internettet, og Java styrer projekter, der kræver platformsuafhængig mobilitet, så er Apples Swift – der er baseret på C og Objective-C – ved at blive mere og mere populært. På trods af at det blev lanceret blot fire måneder før udarbejdelsen af VisionMobile-rapporten, ligger det som det sjette mest populære sprog i Europa – en placering, der sikkert hurtigt vil blive bedre.

Færdigheder

Teknologiprojekter afhænger selvfølgelig ikke blot af sprog. Medarbejderne har brug for forskellige færdigheder. I sin 2015 Jobs Report fandt Linux Foundation ud af, at open-source styresystemet var højt efterspurgt, og at 97 procent af ledere, der rekrutterede medarbejdere, ledte efter viden om platformen. Andre efterspurgte færdigheder inkluderer viden om platforme til cloud computing, og en udviklerundersøgelse fra Stack Overflow viste, at det ville være smart for en jobsøgende at kende til Git mere end noget andet versionskontrolsystem.

Ligesom i resten af livet, skal virksomheder og potentielle medarbejdere omhyggeligt overveje deres valg af sprog, når det drejer sig om programmering.

YOU MIGHT ALSO LIKE

Office 2020

Build the workplace of the future.